Om fleksjob

Hvad er fleksjob?

I et fleksjob tages der hensyn til, at medarbejderens arbejdsevne er begrænset.

Fleksjob skal bevilges af kommunen, der også giver et tilskud som supplement til medarbejderens løn.

En ansættelse i et fleksjob betyder, at der tages hensyn til, at medarbejderens arbejdsevne er begrænset. Arbejdet tilrettelægges derfor ud fra medarbejderens behov for at blive skånet. Det betyder, at arbejdstempoet og behovet for pauser så vidt muligt bliver tilpasset, det medarbejderen kan klare. Ligesom det er også muligt at aftale en daglig nedsat arbejdstid.

Arbejdsgiveren betaler løn for den reelle arbejdsindsats, og herudover modtager medarbejderen et tilskud fra kommunen, der afhænger af lønindtægten.

For at kommunen kan bevilge et fleksjob, skal tre betingelser være opfyldt:

Man skal være under pensionsalderen
Kommunen skal vurdere, at ens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat
Alle muligheder for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår skal være undersøgt

Kilde: fleksguiden.dk

 

Guide til arbejsgiver

Fleksjob med værdi

Fleksjob

FAQ

w

Spørgsmål:
”Jeg overvejer at ansætte en i fleksjob. Skal kommunen altid ind i processen?”

Svar:
Ja, det skal de, da det er kommunen, der skal træffe en afgørelse om arbejdsevnen i det konkrete job og lave en fleksjobbevilling.
Bevillingen giver den ansatte ret til fleksløntilskud og arbejdsgiveren ret til sygedagpenge fra første fraværsdag.

 

w

Spørgsmål:
”Skal jeg indbetale til pension, når jeg ansætter medarbejder i fleksjob?

Svar:
Typisk vil svaret være ja. Hvis virksomheden er dækket af overenskomst, skal denne følges. Hvis virksomheden ikke er overenskomstdækket, skal man i udgangspunktet følge en sammenlignelig overenskomst. Hovedreglen er, at hvis der indbetales til pension for de øvrige ansatte i virksomheden, skal det også gælde for den ansatte i fleksjob.

 

w

Spørgsmål:
”Hvor mange må jeg have ansat i fleksjob?”

Svar:
Alle dem, som der er behov for i virksomheden. Der er ikke loft over antallet af fleksjobansatte, som der er for ansatte i løntilskud eller praktikanter i virksomhedspraktik.

Kilde: cabiweb.dk